Info fra Havnebestyrelsen - Nyt Takstreglement

IMG 6905

Havnebestyrelsen ved selvforvaltningen for Hellerup Lystbådehavn og Skovshoved Havn ønsker at informere havnens brugere om en væsentlig tilføjelse til takstreglementet for benyttelsen af faciliteter i de 2 havne.

Takstreglementet ”Havneafgifter for Skovshoved Havn og Hellerup Lystbådehavn” er bekræftet af Gentoftes kommune efter indstilling fra havnebestyrelsen. En årlig tilbagevendende proces, hvor de forskellige takster for havnens services drøftes i havnebestyrelsen, som herefter indstiller de fremtidige takster til havnebestyrelsen.

I takstreglementet for 2017 er der enkelte justeringer af taksterne. Derudover er der nogle væsentlige tilføjelser beskrevet i takstreglementet, bl.a. punkt C.6. Denne tilføjelse giver havneadministrationen tilladelse til at opkræve afgift på 100 kr. pr. døgn ud over 24 timer for parkerede trailere m.v., efter aftale med havneadministrationen.  

Henstillede trailere bl.a. med trailertrukne både, andre køretøjer og også henstillede andre både vil kunne pålægges parkeringsafgifter efter gældende parkeringsregler og evt. blive fjernet for ejers regning.

Reglen omfatter ikke trailere med både, joller, jollevogne m.v. som efter aftale med havneadministrationen betaler for en fast plads på én af de 2 havne.

Reglerne gælder endvidere ikke for deltagere i kapsejladser og eller trænings- eller andre events i begrænset tidsrum arrangeret af sejl eller andre idrætsklubber hjemmehørende i de 2 havne.

Baggrunden for vedtagelsen af punkt C.6. skal ses i havnebestyrelsens ønske om at få fjernet uhensigtsmæssig henstilling af trailere og trailertrukne både uden aftale med havneforvaltningen. Endvidere at få fjernet trailertrukne og andre både som benytter havnens faciliteter uden at betale for den havneadministreret plads og faciliteter deres både og trailere benytter.  Der har gennem flere år været et stigende problem med bådejere som uden aftale med administrationen bruger havnearealet som parkeringsplads for deres bådgrej eller køretøjer. Problemet har været koncentreret om den store centrale  midtermole i Skovshoved (Benzinmolen) og på kranmolen i Hellerup.  Endvidere er reglen indført for at kunne håndtere ikke ønsket henstilling af køretøjer og trailerbåde på den store parkeringsplads i sydenden af Skovshoved havn.

Reglen er for Hellerup havns vedkommende besluttet at skulle træde i kraft den 1. maj 2017, efter at den af Hellerup Sejlklub administrerede plads til bådparkering ved stranden frigives af belægnings entreprenøren, så ejere af parkerede trailerbåde på kranmolen har mulighed for at aftale flytning af deres bådgrej til de klubadministrerede areal ved Hellerup Strand.

Endvidere gøres opmærkning på Takstreglementets punkt C.7. som beskriver begrænsninger i brugen af havneadministreret areal til campering med autocampere, og punkt C.8. der beskriver hvorledes og i hvilken situation der kan overnattes i telte på havneadministreret areal.

Gældende takstreglement finder du her

VH

Thorkild Pedersen