Frivillighedsprisen 2018

Ved årets afriggerfest den 27. oktober 2018 blev Frivillighedsprisen uddelt.
Frivilligprisen blev indstiftet sidste år – der følger æren, og et trofæ med sit navn indgraveret på.
I år var der mange medlemmer, der har gjort sig særligt bemærket med deres store frivillige indsats i Hellerup Sejlklub, og dermed var der mange gode kandidater til at modtage prisen. Hellerup Sejlklub er baseret på frivillighed, og uden alle de ildsjæle, der er at finde i klubben, ville intet af klubbens virke fungere. Det er derfor vigtigt, at vi som medlemmer både bidrager med stort som småt i det daglige, og til de arrangementer, der er i løbet af året i klubben. Tak til alle jer der gør det.
Det er også særligt vigtigt, at vi alle anerkender de medlemmer, som lægger en ekstra stor indsats for, at vi alle kan nyde klubben og de muligheder den giver. I år har årets frivillige lagt en ekstraordinær indsats, det gjorde han også sidste år, og hvis man ikke vidste bedre ville man kalde ham flådemester.
En enig bestyrelse har besluttet, at Frivillighedsprisen i år går til Anders Hansen-Hoeck. Der er få, som Anders, der lægger så mange frivillige timer for at andre kan komme ud at sejle. Det har Anders vist ved, at have påtaget sig bådsmandsansvaret for klubbens 3 J/70, og taget det store brug af bådene i betragtning, så er det i sig selv er et kæmpe arbejde at holde bådene godt flydende. Der udover er Anders også den ansvarlige for klubbens laserjoller. Mange har lært Anders at kende på havnen, og på en tur i klubbens X79, Berntsen – den mest benyttede af klubbens større både, hvor Anders deler bådsmand jobbet med Allan Reinert. 1000-tak til jer begge for det job og meget hjertelig tillykke til Anders Hansen-Hoeck med Frivillighedsprisen.
Sejlerhilsner Marie Dela Johnsen, Formand Hellerup Sejlklub
GB ATTENTION SOLUTION logo volvonellemann PricewaterhouseCoopers Logo.svg