Afriggerfesten 2018 var "..."

For ca. en uge siden afholdte vi vores årlige afriggerfest i Hellerup Sejlklub i Hal 1. Festen hvor vi i Hellerup Sejlklub fejrer dette års medaljetagere, vores frivillige, uddeler årsnåle, duelighedsbevis, standeren samt inviterer vores kære Borgmester som ofte har en tale i ærmet, ligesom vores formand også har. Sidst men ikke mindst får vi sagt tak for en god sæson til vores klubkammerater og dyrker klublivet i fællesskab!

Vi havde sørget for et brag af en fest, således de deltagende kun skulle medbringe dansesko og højt humør. En fest der desuden inkluderede lækker frisk tapas fra vores hovmester samt et strandtema, så man endvidere også kunne få slukket tørsten med en vand, øl eller drink i fx en strandstol under parasoller og sydlig stemning. Dette fik vi indtrykket af at det blev taget godt imod og, at alle hyggede sig stående såvel som siddende. Den efterfølgende dag så vi endda følgende citat: "Det var en ualmindelig god afriggerfest. Uden tvivl min medlemstids bedste.", så vi er stolte og beærede!

Vi vil derfor gerne takke for en fantastisk afriggerfest til alle de der deltog inklusiv en fødselar, uden jeres deltagelse, så var der ingen fest! Derudover skal vi ikke glemme alle vores medaljevinderer der gennem året repræsenterer sejlklubben ved kapsejladser af forskellige niveauer af mesterskaber. Dette er alt fra nationalt til internationalt. Ligeledes tak til alle de frivillige hænder der var med til at give timer med oppyntningen og oprydningen. I er værdsat! Uden jer havde der ikke været pyntet så festligt eller opryddet så rent før i Hal 1.

Håber vi ses tiI flere af klubbens mange festlige og sociale arrangementer af forskellige slags. 

HUSK: Hvis du har deltaget i Afriggerfesten 2018, så ser vi gerne at du bruger et par minutter på at evaluere på nedenstående link:
https://da.surveymonkey.com/r/HSafriggerfest2018

Med venlig hilsen
Arrangørerne:
Christian Faber & Ditlev Leth samt bestyrelsen

Foto: Per Heegaard

GB ATTENTION SOLUTION logo volvonellemann PricewaterhouseCoopers Logo.svg