Fra Bade- og Grillturen til Flakfortet

P1000933 2

Lørdag den 22. juli afholdt HS en bade- og grilltur, der gik til Flakfortet.

Der var 5 både, heriblandt Hagbard og fire 606’ere, som stævnede ud fra Hellerup ved 10-tiden og gik på kryds for en god vind, omkring 5 m/s, mod Flakfortet.

Velankommet til fortet blev der tændt op i grillen, skålet og hygget, mens de friske tog en dukkert i Øresund. Det forlød, at vandet var ”ganske friskt”.

Da grill-frokost og Charlottes hjemmebagte kage var fortæret, blev der også tid til en lille tur rundt på øen, for at se helikopterlandingsplads mm, inden vi stævnede hjemad igen.

Med en plat læns for en let brise var der gode muligheder for nysejlerne til at træne og lege lidt med spilerne, som da også kom op på alle 606’erne.

Vi var tilbage i Hellerup igen ved 18-tiden og afsluttede, som altid, en herlig dag med en øl på terrassen.

Se flere billeder fra turen på Facebook under ”Os i Hellerup Sejlklub

TAK for en dejlig tur,
Turudvalget (Ann Filippa, Charlotte, Vibeke og Søren Henning)