HS var med til at vinde borgmesterdysten

IMG 2176

Mandag 26. juni havde Kraftcenter Øst inviteret borgmestrene Hans Toft og Morten Slotved til Rungsted Havn for at få en status for arbejdet i Kraftcenter Øst fra centrets styregruppe, trænerne og repræsentanter fra Dansk Sejlunion og Team Danmark.

Danske elite- og talentsejlere træner til internationale mesterskaber på Øresund, og det sker i et elitetræningscenter - ”Kraftcenter Øst Sejlsport” – med aktiviteter fra tre havne, nemlig Hellerup, Rungsted og Skovshoved.

Samarbejdet om elitesejlsportscentret omfatter de tre lokale klubber - Hellerup Sejlklub, Kongelig Dansk Yachtklub & Skovshoved Sejlklub – samt Dansk Sejlunion og Team Danmark.

Dette unikke samarbejde mellem de tre klubber i de to kommuner nord for København har skabt optimale muligheder for træning for talenter og elitesejlere i Københavnsområdet, hvor mange af dem bor, er under uddannelse eller arbejder. Derfor er det naturligt med et elitesejlsportscenter i Københavnsområdet.

Kraftcenter Øst med Peter Lübeck, Adam Malling, Phillip Lyngbek og Team Danmark præsenterede det gode samarbejde klubberne imellem og det meget arbejde der ligger i talent- og elite udvikling.

Som afslutning på en informativ session havde Kraftcenter Øst inviteret de to borgmestre til en dyst på vandet i J/80 sammen med nogle elitesejlere og formændene fra de tre klubber.

Det blev kapsejlads for fulde sejl lige ud for Rungsted Havn, sådan at tilskuerne nemt kunne følge Gentofte holdet hvor Borgmester Hans Toft sejlede sammen med OL bronzemedaljetager Katja Salskov Iversen, formand for Hellerup Sejlklub Marie Dela Johnsen, formand for Skovshoved Sejlklub Jesper Meulengracht og elitesejleren Frederik Rask - og VANDT over Hørsholm holdet som mønstrede bl.a. borgmester Morten Slotved, Jonas Høegh og Lars Ive i båden.

Alle havde en fornøjelig og informativ eftermiddag og håber succen med en dyst på vandet kan gentage sig.

Fotokreditering Peter Søgaard.

IMG 2177

IMG 2178

IMG 2179