Youngsters Camp til Hellerup Sejlklub

"Youngsters er for alle unge sejlere mellem 15-23 år, der synes, det er fedt at sejle i J70. I løbet af året vil flere sejl-camps blive afholdt, hvor formålet er at samle en masse unge til at sejle J70 og skabe et fællesskab omkring dette." - citat Youngsters Facebook

Youngsters startede op sidste år i 2018, hvor de afholdte tre fantastiske camps i hhv. Horsens, Oure ved Lundeborg og i Rungsted. I år er tre nye lokationer fundet og heriblandt er Hellerup Sejlklub at finde med årets første camp d. 27. - 28. april, og kommer til at foregår i samarbejde med Hellerup Sejlklub. Campen kommer til at foregår i tæt samarbejde med Dansk Sejlunion og deres coach stab, som også coacher og træner bl.a. landsholdet.

"Hellerup Sejlklub er stolte over at være vært ved årets første Youngsters Camp i 2019, hvilket vi glæder os og ser frem til. Sidste års Youngsters Camp gav nogle gode oplevelser, hvor vi havde medlemmer som både deltog som aktive sejlere men også nogle som var instruktører, og hver især kom hjem med mere sejlererfaring og -glæde. Vi håber derfor at Campen i Hellerup Sejlklub vil være attraktiv, lokalt og nationalt for junior- og ungdomsafdelingerne. Youngsters kan således være med til at skabe en stærk ungdomsudvikling i Hellerup Sejlklub." - citat Kapsejladsudvalget

Youngsters stiller igen skarpt på hvordan du bliver en dygtig sejler, lære det gode sømandsskab og alt det bedste som sejlsporten giver af kompetencer. Derudover skal vi have det sjovt på land, socialt, hygge og fest, så der er noget for alle. Vi glæder os til at se en masse nye ikke-sejlere, sejlere, venner, veninder, søskende og kammerater.

Pris: 550 kr. for campen for 2 dage, hvilket inkluderer alle måltider, instuktører, 7 nye både og en masse andet. Man kan overnatte allerede fra fredag, og man kan deltage en eller begge dage. Der er begrænset antal pladser til denne camp, så salget foregår efter først til mølle princippet (max 50 pladser).

Så kom foran fra start og gradvist øge med din deltagelse i Youngsters Camp 1 i Hellerup Sejlklub d. 27. - 28. april.

Tilmeldings link:
https://sejlsport.nemtilmeld.dk/7/

Youngsters:
Camp // Hellerup Facebook begivenhed
Facebook gruppe
Hjemmeside
Plakat 2019
Presseomtale // Masser af Youngsters aktiviteter i 2019

Har du derimod ikke oplevet hvordan og hvor fed en sejleroplevelse det er at deltage i en Youngsters Camp, så se følgende video fra Oure camp'en i 2018:
YOUNGSTERS I Oure I 2018

- Vi glæder os til at se jer Youngsters.

På vegne af:
KapsejladsudvalgetChristian Faber

Cirkeltræning i Hellerup Sejlklub - kom i form til sæsonstart

trænig 1427

Nytårsløftet - du kan stadig nå det !


Vil du bare i bedre form, eller har du store ambitioner for sejlsæsonen 2019, så har Hellerup Sejlklub nu et frisk tilbud til dig!

Hver mandag aften kan du nu træne fysikken sammen med sejlervennerne. Træningen starter mandag d. 4. februar kl 20:15.

Hellerup Sejlklub indgået et samarbejde med Yvonne Alonso om at styre sejlerne gennem en times cirkel træning i gymnastiksalen (Hal3).
Har du overskud til det, så vil der efterfølgende være mulighed for at spille hockey eller bordtennis i gymnastiksalen.

Træningen kører hver mandag frem til standerhejsningen. (NB: Der er ingen træner d. 4. marts, men derfor kan vi godt træne sammen alligevel)
Det koster kun 250kr for hele forløbet, og vi håber at rigtigt mange vil være med. Bemærk, der er en begrænsning på antallet af deltagere, så skynd dig at tilmelde dig på dette link: https://hellerupsejlklub.nemtilmeld.dk/16/
Læs mere om Yvonne Alonso her: https://www.myworkout.dk/about

Kapsejlads nyt

Endelig kan vi i kapsejladsudvalget melde at stævnekalenderen for 2019 ligger klar. En kalender der ud over Hellerup sejlklubs traditionelle kapsejladser også byder på flere spændende større kapsejladser, som bl.a. J/70 Grundig Cup i august og et Skiff DM med OL klasser i oktober. Kalenderen er derfor fyldt med spændende stævner med forskellige bådtyper, hvilket vi ser frem til.

Der er derfor brug for at vi samler klubben omkring stævnerne med gode officials, både til vands som til lands, således at det fortsatte høje niveau mht. afvikling af kapsejladser kan vedligeholdes. Derfor håber og ønsker vi også at øvrige med interesse i at være frivillig i Hellerup Sejlklubs kapsejladser benytter muligheden for at melde sig som official / hjælper til enkelte stævner, således at oplæring og videndeling kan blive en større del i vores arbejde og en bredere bruttotrop af faste hjælpere er at finde i klubben.

Tilmelding kan derfor ske løbende gentagende gange via følgende link, når man er bekendt med sin kalender:

Tilmelding til stævner

Se tilmeldte til stævner

På nedenstående link kan du finde kapsejlads oversigten med klikbare links direkte til bl.a. tilmelding på Manage2Sail, NoR(notice of race), SI(sailing instructions), mm.
Hellerup Sejlklubs kapsejladser

 - Vi glæder os til at se jer på kapsejladsbanen, både som frivilig official og deltager :-)

På vegne af:
Kapsejladsudvalget & KapsejladschefenAnn Filippa Madsen

Klubaften med Nicolai Sehested fredag d. 22. februar

Trods en alder på blot 29 år, har Nicolai Sehested allerede nu to Volvo Ocean Race kampagner på CV'et.

Kom og hør hvad det vil sige at sejle med i verdens hårdeste kapsejlads rundt om jorden, og om hvordan man som ung sejler kan udvikle sit talent og opnå resultater og muligheder, der kan synes helt umulige.

Tilmelding via Nemtilmeld på dette link

I løbet af aftenen vil der være et par små overraskelser, så der er lagt op til en rigtig hyggelig klubaften med vennerne fra sejlklubben.
Selve foredraget starter kl 19.30, men vi spiser sammen fra kl 18.30. Hovmesteren vil i dagens anledning servere en rigtig god omgang svinekæber i mørk øl med rodfrugter og grov mos. Middagen indgår i prisen. Billetter skal bestilles senest d. 19. februar gennem nedenstående tilmeldingsformular. Betalingen kan ikke refunderes. Drikkevarer kan købes på dagen til de sædvanlige fordelagtige priser.

Efter foredraget, er du meget velkommen til at blive hængende. Vi sørger for at der vil være lidt musik og baren holdes åben til den sidste går hjem.

Vi lukker for tilmeldingen, når vi har nået loftet for hvor mange vi må være i Hal 1 eller senest 19. februar, så skynd jer at få familien tilmeldt til dette arrangement.

Arrangementet er forbeholdt medlemmer samt deres familier, så husk gyldigt medlemskort og billetter på dagen!
Hvis du har spørgsmål, kommentarer eller rettelser til din tilmelding, så send en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Hellerup Sejlklub ønsker God Jul og Godt Nytår

santa 620 454

Kære medlemmer og venner af Hellerup Sejlklub

På vegne af bestyrelsen vil jeg gerne ønske dig og din familie en rigtig glædelig jul og et dejligt og sejladsrigt nytår.

2018 har været et travlt og spændende år i Hellerup Sejlklub. Vi har haft den bedste sommer i mands minde, og det gav rigeligt lejlighed for os sejlere, til at dyrke vores hobby under bedst mulige betingelser. Klubben har da også summet af aktivitet hele året, og vi har oplevet en rigtig positiv tilgang af nye medlemmer i Hellerup Sejlklub, og vi har nu rundet 1000 medlemmer i HS!

Jeg er helt sikker på, at 2019 bliver mindst lige så godt, spændende og travlt som det foregående år. Der er mange nye projekter, der venter på at blive skudt igang i vores klub. Som et par eksempler kan nævnes at 2019 bliver året hvor vi tager hul på en gradvis udskiftning af klubbes flåde af skolebåde, ligesom 2019 også bliver året hvor klubbens nye satsning på Stand Up Paddle (SUP) rigtigt får vand under brædderne med 10 nye boards, som netop er ankommet til klubben.

Dertil kommer klubbens nye Drage, som vi meget gavmildt har fået doneret af et mangeårigt medlem. Båden er i skrivende stund ved at blive istandsat, og vi ser frem til at kunne udvidde vores uddannelsestilbud til klubbens unge sejlere med afsæt i denne båd, og med støtte fra nogle rigtigt erfarne Dragesejlere og Dansk Drageklub.

2019 vil, ligesom det forgangne år, blive et meget aktivt år for vores kapsejladsudvalg. Kalenderen er ved at være endeligt på plads, og det er fantastisk at kunne konstatere, at klubbens mange frivillige hjælpere igen kan se frem til rigtigt mange dejlige timer sammen på vandet, i arbejdet med at arrangere kapsejladser for lokale og internationale sejlere. Som aktiv sejler, ved jeg selv hvor meget man sætter pris på at komme til Hellerup for at sejle stævner, for her er der altid styr på sagerne - både på land og på vand!

På generalforsamlingen d. 27. november, blev jeg valgt som formand for Hellerup Sejllkub for de kommende to år. Det er et valg, som jeg er meget beæret over men også meget ydmyg overfor.

Som formand vil jeg forsøge at have blikket fast rettet mod fremtidens Hellerup Sejlklub, så vi bliver ved med at udvikle vores fantastiske sejlklub. Denne fortsatte udvikling skal ske med en meget høj grad af respekt for de værdier og fællesskaber Hellerup Sejlklub bygger på - for det er ligepræcis dem, der gør HS til noget helt specielt.

Udover undertegnede, valgte klubbens medlemmer tre nye medlemmer ind i bestyrelsen, ligesom Marie Dela Johnsen modtog valg til bestyrelsen. De nye ansigter i bestyrelsen er Ann Filippa Madsen, Allan Reinert og Janne Vejlesby (supleant) der sammen med de blivende medlemmer nu udgør den nye bestyrelse. Det er en bestyrelse med ambitioner for Hellerup Sejlklub, og det er en bestyrelse med et meget højt energi niveau, og jer ser rigtigt meget frem til samabejdet med såvel bestyrelsen som klubbens øvrige medlemmer de kommende år.

Jeg vil slutte med at takke alle de medlemmer, der utrætteligt og med stor glæde og energi hvert år lægger mange frivillige timer i vores klub. Uden Jer ville Hellerup Sejlklub ikke være det den er i dag, og uden jer ville klubben ikke kunne udvikle sig til det den skal være i morgen.

Glædelig Jul og Godt Nytår  p.v.a. bestyrelsen

Simon Mørup-Petersen
Formand, Hellerup Sejlklub


Bestyrelsens sammensætning

Herunder kan I se hvordan bestyrelsen har konstitueret sig efter årets generalforsamling, ligesom I kan orientere jer om hvornår bestyrelsen holder planlagte bestyrelsesmøder.

  Navn Rolle og Primære
Fokusområder
Øvrige
Udvalgsposter
Sponsor for*
Simon Mørup-Petersen
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Formand Sikkerhedsudvalg (Formand)
Hovmester (Formand)
Fundraising
Rasmus Rasmus Knude
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Næstformand Hal og Klubhus (Formand)
Hovmester
Pladsudvalg (Formand)
HSJ Køl, Talent & Elite
Drageudvalg
Erhvervsnetværk
Emil kir Emil Fannike Kiær
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Kasserer    
Ann Ann Filippa Madsen
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Kapsejladschef Kapsejladsudvalg (Formand)
Sikkerhedsudvalg
Sejlerskole
Masterudvalg
per heegaard Per Heegaard
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Klubhus og Hal Kapsejladsudvalg
Følgebåde
Eventsejlads
Allan Reinert Allan Reinert
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Seniorbådsudvalg   Seniorbådsudvalg
Sejlerskole
Marie Marie Dela Johnsen
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
SUP   SUP
J/70
IMG 8036 Tomas Krüger Andersen
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Junior- og Ungdomsleder Talent & Elite (formand)
Følgebåde (Formand)
Olympisk Sejlsport ØST
Sikkerhedsudvalg
 
Janne Vejlesby Suppleant SUP  

*Sponsoren er den primære kontaktperson mellem klubbens udvalg og bestyrelsen


Planlagte bestyrelsesmøder 2018/19

Dato Tidpunkt Referat
Torsdag 13. dec. 2018  Kl 18:30 – 22:00  Referat
Mandag 14. jan. 2019 Kl 18:30 – 22:00 
Mandag 04. feb. 2019 Kl 18:30 – 22:00 
Mandag 04. mar. 2019 Kl 18:30 – 22:00 
Mandag 08. apr. 2019 Kl 18:30 – 22:00 
Mandag 13. maj. 2019  Kl 18:30 – 22:00 
Onsdag 12. jun. 2019 Kl 18:30 – 22:00 
Mandag 12. aug. 2019 Kl 18:30 – 22:00 
Onsdag 11. sep. 2019 Kl 18:30 – 22:00 
Mandag 07. okt. 2019 Kl 18:30 – 22:00 
Mandag 04. nov. 2019 Kl 18:30 – 22:00 

Hvis du har emner, du ønsker bliver behandlet af bestyrelsen, så send en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Husk, du skal være logget ind på HS hjemmeside for at kunne tilgå referaterne.

Indkaldelse til Ordinær Generalforsamling 2018

Tirsdag d. 27. november 2018 kl 20.00 i Hal1

hs 6991 

Kære medlemmer

Hellerup Sejlklubs ordinære generalforsamling afholdes tirsdag den 27. november 2018 kl. 20:00 i Hal 1, med følgende dagsorden:

  1. Valg af dirigent og referent.
  2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år.
  3. Forelæggelse af årsrapport (inkl. revideret regnskab) for det forløbne år til godkendelse.
  4. Forelæggelse af bestyrelsens budgetforslag for det kommende år til godkendelse.
  5. Valg af formand (i lige år) - Marie Dela Johnsen er på valg og genopstiller ikke som kandidat til formandsposten, men opstiller som menigt bestyrelsesmedlem.
    Bestyrelsen indstiller næstformand Simon Mørup-Petersen som kandidat til formandsposten.
  6. Valg af kasserer (i ulige år) – udgår
  7. Valg af bestyrelse (3 i ulige år, 3 i lige år).
    Efter tur afgår Simon Mørup-Petersen, Peter Stephensen Lübeck og Frank Stigborg. Simon Mørup-Petersen er indstillet på genvalg (kandidat til formandsposten), mens Peter Stephensen Lübeck ikke ønsker genvalg og Frank Stigborg allerede er udtrådt af bestyrelsen.
    Bestyrelsen indstiller Ann Filippa Madsen og Allan Reinert som faste medlemmer af bestyrelsen samt Janne Vejlesby som suppleant
  8. Valg af revisor, intern revisor samt suppleant for intern revisor.
    Bestyrelsen indstiller genvalg af PricewaterhouseCoopers (PwC) som ekstern revisor
  9. Behandling af indkomne forslag: Ingen modtaget
  10. Eventuelt.

NB Regnskab kan afhentes på klubbens kontor eller downloades fra klubbens hjemmeside fra torsdag den 22. november 2018

Opmærksomheden henledes på § 9. Stemmeret og afstemningsregler
Stemmeret og taleret på generalforsamlinger har ethvert aktivt myndigt medlem af gruppe A, B og D*, som har været medlem mindst 2 måneder i klubben, og som har betalt sit kontingent.
Der kan ikke mødes ved fuldmagt.
Der udleveres stemmesedler ved indgangen, fra kl. 19:30 til kl. 20:00.

*) Grupper
Gruppe A: Aktive medlemmer, herunder aktive over 65, personer med postnummer 5000 og derover eller som bor på Færøerne, Bornholm eller i Grønland samt i udlandet, samt ægtefælle/samlever til et aktivt medlem
Gruppe B: Juniormedlemmer
Gruppe D: Særlige medlemmer så som livsvarige- og æresmedlemmer

På bestyrelsens vegne

Marie Dela Johnsen
Formand Hellerup Sejlklub

NB: Generalforsamling i Hellerup Sejlklubs Støttefond afholdes i undervisningslokalet i Sydfløjen samme dag kl. 19:30.

   

November 2018
27

Tirsdag
kl. 20:00

 

color facebook 96 donate online icon color link 96 Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
facebook ungdoms-
fond
web email

 

Nye Førere i Hellerup Sejlklub

IMG 6117 

Ved afriggerfesten blev klubbens nye fører hædret og de fik overrakt førerbevis.

I 2018 er der kommet  17 nye fører til Hellerup Sejlklubs både - nu tidligere elever af Seniorsejlerskolen, og en junior  - der har bestået den praktiske ”Duelighedsprøve i sejlads for fritidssejlere” – de har alle tidligere bestået den teoretiske prøve.

 

 

Stort tillykke til:

Erik Poulsen   

Frans Baunsgaard   

Gitte Lindstrøm   

Helle Aagot   

Ingrid Mohr   

Jakob Varmose Bentzen   

Jeppe Blirup   

Johanne Simonsen   

Johannes Fuglseth Bæk   

Kathrine Fjendbo Jørgensen   

Kyle Braak   

Lene Bangshøi Olesen   

Peter Okkerhjelm Andersen   

Simon Hoffmann   

Susanne Poulsen   

Søs Jørgensen Malle           

Frederik Stricker

Frivillighedsprisen 2018

Ved årets afriggerfest den 27. oktober 2018 blev Frivillighedsprisen uddelt.
Frivilligprisen blev indstiftet sidste år – der følger æren, og et trofæ med sit navn indgraveret på.
I år var der mange medlemmer, der har gjort sig særligt bemærket med deres store frivillige indsats i Hellerup Sejlklub, og dermed var der mange gode kandidater til at modtage prisen. Hellerup Sejlklub er baseret på frivillighed, og uden alle de ildsjæle, der er at finde i klubben, ville intet af klubbens virke fungere. Det er derfor vigtigt, at vi som medlemmer både bidrager med stort som småt i det daglige, og til de arrangementer, der er i løbet af året i klubben. Tak til alle jer der gør det.
Det er også særligt vigtigt, at vi alle anerkender de medlemmer, som lægger en ekstra stor indsats for, at vi alle kan nyde klubben og de muligheder den giver. I år har årets frivillige lagt en ekstraordinær indsats, det gjorde han også sidste år, og hvis man ikke vidste bedre ville man kalde ham flådemester.
En enig bestyrelse har besluttet, at Frivillighedsprisen i år går til Anders Hansen-Hoeck. Der er få, som Anders, der lægger så mange frivillige timer for at andre kan komme ud at sejle. Det har Anders vist ved, at have påtaget sig bådsmandsansvaret for klubbens 3 J/70, og taget det store brug af bådene i betragtning, så er det i sig selv er et kæmpe arbejde at holde bådene godt flydende. Der udover er Anders også den ansvarlige for klubbens laserjoller. Mange har lært Anders at kende på havnen, og på en tur i klubbens X79, Berntsen – den mest benyttede af klubbens større både, hvor Anders deler bådsmand jobbet med Allan Reinert. 1000-tak til jer begge for det job og meget hjertelig tillykke til Anders Hansen-Hoeck med Frivillighedsprisen.
Sejlerhilsner Marie Dela Johnsen, Formand Hellerup Sejlklub

Afriggerfesten 2018 var "..."

For ca. en uge siden afholdte vi vores årlige afriggerfest i Hellerup Sejlklub i Hal 1. Festen hvor vi i Hellerup Sejlklub fejrer dette års medaljetagere, vores frivillige, uddeler årsnåle, duelighedsbevis, standeren samt inviterer vores kære Borgmester som ofte har en tale i ærmet, ligesom vores formand også har. Sidst men ikke mindst får vi sagt tak for en god sæson til vores klubkammerater og dyrker klublivet i fællesskab!

Vi havde sørget for et brag af en fest, således de deltagende kun skulle medbringe dansesko og højt humør. En fest der desuden inkluderede lækker frisk tapas fra vores hovmester samt et strandtema, så man endvidere også kunne få slukket tørsten med en vand, øl eller drink i fx en strandstol under parasoller og sydlig stemning. Dette fik vi indtrykket af at det blev taget godt imod og, at alle hyggede sig stående såvel som siddende. Den efterfølgende dag så vi endda følgende citat: "Det var en ualmindelig god afriggerfest. Uden tvivl min medlemstids bedste.", så vi er stolte og beærede!

Vi vil derfor gerne takke for en fantastisk afriggerfest til alle de der deltog inklusiv en fødselar, uden jeres deltagelse, så var der ingen fest! Derudover skal vi ikke glemme alle vores medaljevinderer der gennem året repræsenterer sejlklubben ved kapsejladser af forskellige niveauer af mesterskaber. Dette er alt fra nationalt til internationalt. Ligeledes tak til alle de frivillige hænder der var med til at give timer med oppyntningen og oprydningen. I er værdsat! Uden jer havde der ikke været pyntet så festligt eller opryddet så rent før i Hal 1.

Håber vi ses tiI flere af klubbens mange festlige og sociale arrangementer af forskellige slags. 

HUSK: Hvis du har deltaget i Afriggerfesten 2018, så ser vi gerne at du bruger et par minutter på at evaluere på nedenstående link:
https://da.surveymonkey.com/r/HSafriggerfest2018

Med venlig hilsen
Arrangørerne:
Christian Faber & Ditlev Leth samt bestyrelsen

Foto: Per Heegaard

Kontingentopkrævning for medlemsskab i Hellerup Sejlklub

joakimvonand kD P PLAmGv9hRCXtcUCWQ

Kontingentopkrævning for medlemsskab i Hellerup Sejlklub

Vi har i bestyrelsen overvejet forskellige muligheder for at administrere vores mange aktiviteter i Hellerup Sejlklub.

I dag håndteres både opkrævning af kontingent, opkrævning af diverse aktiviteter, betaling for sæsonkort, sejlerskole, arrangementer gennem Winkas. Vi har i flere år været glade for Winkas, men det er vores overbevisning, at Winkas ikke er den mest hensigtsmæssige løsning fremadrettet, dels fordi det ikke opdateres i tilstrækkelig grad, dels fordi systemet er forbundet med en noget tung administration.

Vi har derfor truffet beslutning om, at alle vores aktiviteter fremover håndteres via Holdsport. Her vil det være muligt for klubben, at oprette diverse arrangementer og også håndtere betalingen herfor. Fx vil vi allerede her fra efteråret håndtere vintertræning for juniorer, sejlerskole mv. i Holdsport. I Holdsport er det er muligt for dem, der opretter hold i Holdsport løbende at se, hvem der har tilmeldt sig, hvem der har betalt mv., hvilket gør det meget mere gennemskueligt for klubbens medlemmer og holdadministratorer.

Opkrævninger af kontingenter vil i sæson 2018-2019 fortsat blive håndteret via Winkas, og opkrævning sker som sædvanligt via PBS. Det er vores mål, at vi frem mod sæson 2020 også vil opkræve kontingenter i Holdsport. Der vil således være et år, hvor vi anvender to systemer. Det er ikke optimalt, men nødvendigt af hensyn til at sikre vores drift, og at vi fortsat sikrer medlemmernes betaling af kontingenter.

 Vi vil bruge tiden over vinteren på at lære Holdsport at kende og vil løbende indfase det over det næste år. Der vil blive afholdt kurser i anvendelsen heraf.

 Vi håber, I vil tage godt imod Holdsport og det nye set up.

 

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

 

Hellerup Sejlklubs Afriggerfest 2018

Så er det blevet tid til AFRIGGERFEST 2018!
Festen hvor vi i Hellerup Sejlklub fejrer dette års medaljetagere, vores frivillige og siger tak for en god sæson til vores klubkammerater og dyrker klublivet! Vi har sørget for et brag af en fest, således du kun skal medbringe dansesko og højt humør.
Arrangementet finder sted lørdag d. 27. oktober i Hal 1 med start kl. 18:30. Her vil vi starte med en velkomstdrink efterfulgt af det formelle, hvor der vil være formandstale, borgmestertale, uddeling af præmier og årsnåle.
Herefter vil der blive serveret tapas, hvor drikkevarer kan tilkøbes til rimelige penge hele aftenen. Alt dette for kun 150 kr.
Traditionen tro vil vores medlemmer der har vundet medaljer ved danske såvel som udenlandske mesterskaber under klubbens stander samt aktive frivillige modtage en invitation på mail.
Denne vil blive sendt ud ved starten af oktober måned. Mener du at du skulle have haft en sådan og har ikke modtaget den (fx hvis man har vundet guld ved et NM, men ikke har fået det indrapporteret), så kan mail sendes til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..
Tilmelding foregår via nem-tilmeld: https://hellerupsejlklub.nemtilmeld.dk/15/

 

ENGLISH:
Then it's time for the AFRIGGERFEST 2018! The party where we in Hellerup Sailing Club celebrate this year's medallists, our volunteers, and thank you for a good season for our club mates and cultivating the club life!
We have taken care of a party so you only have to bring dance shoes and a high mood.
The event will take place on Saturday October 27th in Hall 1 with start at. 18:30. Here we will start with a welcome drink followed by the formal where there will be chairman's speech, mayor's speech, award of prizes and annual needles. After that, tapas will be served, where drinks can be bought at reasonable cash all evening. All this for only 150 kr.
In the tradition of faith, our members will have won medals at Danish as well as foreign championships during club standings as well as active volunteers receive an invitation to mail.
This will be sent out at the beginning of October. If you think you should have had one and have not received it (e.g. if you have won gold at a NM but have not received it), then mail can be sent to Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..
Sign up for at spot at nemtilmeld: https://hellerupsejlklub.nemtilmeld.dk/15/

SUP åbent hus i Hellerup Sejlklub

Som det nyeste initiativ på stammen over aktiviteter har Hellerup Sejlklub starter en Sup og Surf afdeling op. Til at starte med består initiativet af 4 nyindkøbte brædder som kan benyttes af medlemmer af sejlklubben og af juniorafdelingen – under behørig overvågning af trænerne.
Du kan nu finde og blive medlem af facebook gruppen SUP i HS - se billedet, her vil vi som i de andre grupper kommunikerer nyheder, begivenheder, billeder og gide historier.

Da vi rigtig gerne vil have mange flere ud på SUP og Windsurfer i Hellerup vil skridt to være at etablere en egentlig SUP og Surf afdeling under Hellerup Sejlklub. Denne gruppe kan så i samarbejde med Bestyrelsen i sejlklubben udarbejde det nye grundlag for afdelingen.

Lige nu er tanken:
• at etablere en flåde af SUP´s som kan benyttes efter prøve er aflagt
• at etablere mulighed for opbevaring af eget grej i Hallen
• At etabeler en ditto flåde af windsufere som kan benyttes på samme vilkår
• At etablere undervisning i SUP og Windsurfing – med hold for forskellige niveauer

Som opstart til alt dette er det med stor glæde at vi nu kan invitere jer til:

SUP åbent hus i Hellerup Sejlklub hvor vi sammen med Dansk Sejlunions Aktivitets trailer vil kunne tilbyde jer alle at komme og prøve SUP – Alt hvad det kræver er lysten til at prøve og ikke frygten for at falde i vandet – Der vil være instruktører tilstede og et antal våddragter og veste. For de mere øvede kan der arrangeres en mindre udflugt i området.

Kig forbi Hellerup Sejlklub  mandag den 24. september fra kl 16 - 18 og find os ved slæbestedet på Hellerup Havn

Øresundsrace-ØRC 15 september

item image 1500558928 11999692 10207031973265026 1401694116603814743 o

Der er åbent for tilmeldinger til årets mest spektakulære kapsejlads for alt der kan sejle, hvor intet er retfærdigt og overraskelserne er i top, når der skal uddeles præmier til deltagende både.

Der er festlig start ud for Hellerup Havn og måltagning ud for Malmø Dokken Havn- og ikke mindst en festlig velkomtskomité.

Tilmelding fremgår af indbydelse og sejladsbestemmelser som også ligger på Manage2 sail http://www.manage2sail.com/da-DK/event/OERC#!/

NOR-SI_ØRC_2018_final.pdf

Sommertur for Hellerup Sejlklubs Juniorafdeling


Hellerup Sejlklubs sommertur er for rigtig mange juniorer sommerferiens højdepunkt. Omdrejningspunktet er socialt samvær og sejlsport, fordelt jævnt over to ugers langfart på vandet.

Turen foregår traditionelt i Ynglinge; ikke den mest lavpraktiske klasse at sejle tur i, men sådan har formatet nu engang altid været. I år er det anderledes juniorerne har i stedet fået bevilliget 2 J70’ere.

Juniorne startede turen i går mandag, og den ene mulighed er at turen går til Anholt, samt Nordsjælland (Gilleleje, Hornbæk) og til sidst ned langs den sydlige svenske vestkyst. Alternativt stikkes der efter Anholt vestpå til Aarhus og de østjyske farvande.

Anders Nørrelykke, organisator af årets HSJ tur udtaler: Da J70’erne trods alt sejler (potentielt) dobbelt så hurtigt som Ynglingene, har vi pludselig en markant øget radius at bevæge os i fra dag til dag, hvilket også påvirker tur-destinationerne meget positivt. Selv med en ordentlig portion medvind havde en destination som Anholt været lidt uden for rækkevidde, for slet ikke at tale om Jylland, hvor man i Ynglinge kun kunne have opholdt sig en dag eller to inden man skulle begynde at stikke snuden hjemad igen.

Det bliver spændende at følge juniorernes tur med J70’erne, og bådens potentiale som tur-sejler.

 I ønskes alle god vind og en forrygende tur.

.LYST til SEJLADS.

FB billede

 

Tjek lige HS-sommertur på klubbens hjemmeside (forsiden eller kalenderen) eller læs klubbens ”Nyhedsbrev Maj 2018”. Eller bare tag en rask beslutning og tilmeld dig på doodlen

 https://doodle.com/poll/rguikwzze5i32y23

Vil du vide mere ring til Vibeke Ulke 2925 8752 (sidste chance 21.juli)

Christian Lerche ny direktør i Dansk Sejlunion

christian lerche290618 ArticleImageNews

Endnu engang har en sejler fra Hellerup Sejlklub fundet vej til et toppost i Dansk Sejlunion.

Christian Lerche tiltræder 1. september 2018 i rollen som Direktør for DS. For de fleste sejlere i HS er Christian et meget velkendt ansigt, og Christian har gennem rigtigt mange år lagt et kæmpe stort stykke arbejde i Hellerup Sejlklub. Det gælder både som medlem i bestyrelsen, samt i rollen som baneleder for alverdens kapsejladser på vandet ud for Hellerup.

På den internationale scene er Christian een af de mest erfarne og respekterede baneledere, så med den brede erfaring Christian bringer med sig ind i jobbet, kan vel ikke få en bedre mand på posten.

“Jeg er selvfølgelig super glad for udnævnelsen. Mange af de ting jeg bringer med mig til jobbet har jeg lært på vandet ud for Hellerup. Jeg tager gerne et ansvar i sejlsporten. Det har jeg gjort i HS, i Sundkredsen og tidligere som bestyrelsesmedlem i DS. Jeg brænder for at opfylde DS’ vision om at få flere ud at sejle mere” siger Christian til Hellerup Sejlklub

Selvom Christians nye job i DS muligvis kommer til at betyde at Christian får mindre tid til HS, så er vi naturligvis utroligt stolte over at vi som sejlklub har været med til at fostre en sejler, med så meget erfaring og passion at han er den helt oplagte kandidat til denne position. På Hellerup Sejlklubs vegne ønsker vi Christian al mulig held og lykke i det nye job, og ser frem til et tæt samarbejde med DS omkring udviklingen af sejlsporten i Danmark

P.v.a bestyrelsen

Marie Dela Johnsen, Formand Hellerup Sejlklub

Prøv Noget Nyt i Hellerup Sejlklub

Lørdag den 16. juni 2018 var en festdag.

Hellerup Sejlklub afholdte åbent hus arrangementet Prøv Noget Nyt og mere end 250 børn og voksne fik sig en oplevelse på vandet.

Det var en fornøjelse at opleve, hvordan sejlerglæden blev tændt i børn og voksne, og dejligt at se den store tilslutning til dette arrangement. En sådan fantastisk sejlerdag kan ikke skabes uden de ca. 50 frivillige HS medlemmer, der stillede op for Hellerup Sejlklub. Uden Jer var der ingen sejlklub.

Vi kan konstatere at gæsterne havde en god oplevelse, for rigtigt mange valgte at melde sig ind i Hellerup Sejlklub på dagen! De fleste uden en fortid på vandet. Tag rigtigt godt imod vores nye medlemmer, og byd dem indenfor i fællesskabet, så de alle får glæden ved livet på vandet lige så dybt forankret som I har!!

Tak skal det også lyde til sejlklubbens sponsorvenner og de lokale aktører på Strandvejen, som gjorde det muligt at uddele en lækker goodiebag til vores frivillige på dagen og uddele lodtrækningspræmier til alle frivillige, der deltog i grill aftersail. Der skal lyde en kæmpe stort tak til: Hellerup Apotek, Summerbird, Matas på Strandvejen, Columbus Marine, Social Foodies, Hellerup The Depot, Harboe, Simply Chocolate, PIZZE DI NAPO Hellerup, Goumetbryggeriet, Vaffelbageren, Scanomat, Ryding Maritime, Bang & Olufsen Hellerup, GoBoat og Restaurant Hellerup Sejlklub.

Tak fordi I var med til, at gøre dagen festlig for vores hjælpere og gæster.

#hellerupapotek #summerbird_chocolaterie #matas #columbusmarine #social_foodies #hellerupthedepot #harboe #simplychocolatecph #pizzedinapo #goumetbryggeriet #vaffelbageren #scanomat #rydingmaritime #bangolufsenhellerup #goboatcph #restauranthellerupsejlklub #sejlerglæde #hellerupsejlklub #frivillige #prøvnogetnyt

Tak til sponsorer ved Star Distriktsmesterskab 8-10 juni

Hellerup Sejlklub takker alle sponsorer ved Star Distriktsmesterskab 8-10 juni.

Tak til: GBHarboe, Scanomat, Vaffelbageren Nyhavn, PelleP, Fritz Segel Germany, Kop&Kande Hellerup, Tempo Bådudstyr,Zhik Sailplan Sweden, UK Sailmakers, Nordbjærg, Visionline, Columbus, Kailow Graphic, North Sails, Thomas Schmidt og Tacking Master.

Vi er glade for support og støtte til stævnet.

Nyhedsbrev Maj 2018

logo2015 150

HELLERUP SEJLKLUBS NYHEDSBREV

Maj 2018

Formandens Hjørne

Marie Dela JohnsenKære Medlemmer

Sommersæsonen blev skudt i gang ved standerhejsningen den 15. april i nyt format med buffet for alle medlemmer tilsat flot forårsvejr og smukke toner fra Magnus Tempels, der spillede akustisk på terrassen. Maj måneds varme vejr har gjort træning og sejlture til en sommerlig fornøjelse. I takt med at foråret spirrerede frem er Optimistjolleafdelingen hos Hellerup Sejlklubs Juniorafdeling i vækst i en sådan grad, at vi nu har 47 optisejlere, og har oprettet venteliste til undervisningen på begynder opti C holdet mandag og onsdag. 

Jeg kan med stor glæde konstatere, at vi har en stor netto-tilgang af medlemmer til Hellerup Sejlklub for tiden, hvilket jeg tager som en positiv tilkendegivelse fra sejlerne om at Hellerup Sejlklub er et attraktivt sted at være medlem, jeg vil derfor gerne byde alle nye medlemmer og deres familier velkommen til Hellerup Sejlklub, jeg håber at I vil finde Jer godt til rette.

Og velkommen det skal lyde fra mange af os Hellerup sejlere, når Hellerup Sejlklub den 16. juni, holder åbent hus for Gentofte borgere, nye som gamle sejlere, venner af huset, din familie og venner – ja alle er velkommen når vi gentager succesen og åbner bådene op så alle kan komme ud og sejle og prøve noget nyt. – Læs mere på hjemmesiden om arrangementet Prøv noget Nyt også hvordan du tilmelder dig som hjælper, vi har nemlig brug for mange hænder den dag.

Sejlerhilsner

Marie Dela Johnsen, Formand Hellerup Sejlklub

 


Hellerup Sejlklubs Persondatapolitik

eu data

EU’s nye forordning om beskyttelse af persondata (GDPR) trådte i kraft den 25. maj 2018.

Vi sender dig denne besked, så du ved, at vi kender de nye regler og passer godt på dine personlige oplysninger. Du behøver ikke gøre noget.

Når du er medlem af Hellerup Sejlklub, registrerer vi de personlige oplysninger om dig, som du giver os, i medlemssystemet WinKas. Dette er nødvendigt for, at vi kan registrere dig som medlem og give dig adgang til at anvende klubbens faciliteter, herunder at booke lokaler eller klubbåde.

Du har selv adgang til at rette de oplysninger om dig, som er gemt i Winkas. Hvis du mener, at vi har registreret forkerte oplysninger om dig, kan du også bede os om at rette oplysningerne.

Vi er dataansvarlig for de oplysninger, som vi registrerer om dig, og vi opbevarer selvfølgelig dine oplysninger sikkert.

Vi videregiver ikke dine oplysninger til personer udenfor Hellerup Sejlklub.

Vi opbevarer dine personoplysninger, så længe du er medlem, eller så længe det er påkrævet af hensyn til afregning og bogføring.

Du har til enhver tid krav på at få indsigt i de personoplysninger, som vi registrerer om dig.


 provnogetnyt

Hellerup Sejlklub åbner sejlbådene for både medlemmer såvel som nysgerrige, der kunne tænke sig at prøve kræfter med noget nyt!

Uanset om du allerede er sejler, der kunne tænke sig at prøve en ny bådtype, eller er landkrabbe, der aldrig har rørt en sejlbåd før, så har vi noget for hele familien. Der vil bl. a. være mulig-hed for at prøve J70, 29’er, 606, Yngling, Optimst m.m.

Så kom ned på Hellerup Havn og find os ved teltet, og vi hjælper dig med at komme ud og sejle i en af Hellerup Sejlklubs mange både.

Vi glæder os til at se jer - både børn og voksne. Arrangementet er gratis, det eneste, du skal huske, er lidt varmt tøj - vi skal jo på vandet!

Tilmelding er ikke nødvendig, men I må meget gerne angive på klubbens facebook event, hvorvidt I påtænker at deltage: https://www.facebook.com/events/2040371949537350/

Vi ses i Hellerup Sejlklub, Paul Elvstrøms Plads 1, 2900 Hellerup


Hjælpere søges til Prøv noget Nyt 16. juni

Screen Shot 2018 06 01 at 14.44.33

Hellerup Sejlklub har et ønske om, at borgerne i Gentofte kommune har kendskab til vores mange gode aktiviteter i klubben.

Derfor holder vi i Hellerup Sejlklub PRØV NOGET NYT d. 16 juni 2018. Og vi har brug for din hjælp!
Selv en lille indsats fra dig kan gøre en stor forskel!

Frivillige til selve åbent hus arrangementet

Vi søger frivillige dels til aktiviteterne på vandet, og frivillige til at løfte forskellige opgaver på land.
Til aktiviteterne på vandet søger vi instruktører til blandt andet 606, yngling, og de større kølbåde som klubben har rådighed over. Vi søger også hjælp til sikkerheden på vandet, altså førere som kan sejle klubbens rib/Kegnæs joller ansvarligt, og som kan give deltagerne i PRØV NOGET NYT en forrygende oplevelse. Din opgave er ganske enkelt at introducere deltagerne til aktiviteterne eller holde øje med alt er som det skal være.

På land har vi brug for frivillige til blandt andet bemanding af telt – hvor vi modtager vores gæster, men også andre ting som forplejning eks. lave kaffe og bage kage eller andre praktiske ting, herunder fx indkøb af frokost og aftensmad dagen før o.l.

For at melde dig som frivillig skal du blot sende en mail til Mikkel Wium på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. og skrive kort om du ønsker at være på vand eller land.

Markedsføring af åbent hus arrangementet

Det er ikke sikkert, at du kan deltage i at afvikle selve PRØV NOGET NYT. Det har vi stor forståelse for. Men vi håber, at du vil bakke op om arrangementet ved at deltage i markedsføringen af det.

Vi ved, at Hellerup Sejlklub kommer længst ud med markedsføring, hvis vi både hænger vores invitation op relevante steder og ikke mindst deler budskabet på nettet.

Derfor håber vi, at du vil dele informationen om PRØV NOGET NYT i Hellerup Sejlklub
med dit netværk og linke fra din Facebook-profil til dette link: https://www.facebook.com/events/2040371949537350/

På vegne af bestyrelsen i Hellerup Sejlklub

Screen Shot 2018 06 01 at 14.42.51


HS Sommertogt 2018

99 slut

Tag Kystbanen til vands og til lands

 Har du lyst til en sommertur med sejlervennerne i år?

DATO: 14.juli – 22.juli

Det bliver en sommeruge udelukkende med LYST-SEJLADS langs Øresundskyster.  Hornbæk og Skanör er de yderste mulige anduvninger. Bliver vejret trist og blæsende ”parkerer” vi bådene, og tager hjem til vejret bedres.

Du bestemmer selv, hvilke dage du har lyst til at deltage. Hver dag vil der være mulighed for offentlig transport hjem til din seng, jobbet eller måske tørretumbleren.

Tilmed dig Doodlen: https://doodle.com/poll/rguikwzze5i32y23                                    

eller skriv til mig: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

PRIS: 300kr i depositum. 50kr/dag til havnepenge. 0-150kr/dag til mad afhængig af, hvor meget du har lyst til at deltage i vores fælles måltider. ???kr til offentlig transport.

Det med småt: Det bliver en voyage surprise med en del ubekendte, derfor be´r jeg dig i doodlen angive, om din deltagelse er sikker. Er du ikke helt sikker, klik 2 gange og vælg (V). Vi gør alt for at få plads til dig, hvis du med kort varsel bestemmer, du vil med. Men det kan blive umuligt og er din risiko. 

Vel mødt til ALLE                     

På vegne af turudvalget Charlotte Wandel


Skal du med på ØRC 2018?

21462588 10156060692278268 6329597899671538873 n 1

Øresund Rally for Cruisers er Øresunds med garanti sjoveste sejlads. I år sker det lørdag den 15. september, og årets tema er ”Heja Sverige”.  Det handler om Tre Kronor, ABBA, Midsommerfest, Røde Stugor, Eurovision Pop, Kalles Kaviar og selvfølgelig alt det blå/gule.

ØRC startede for sjov i 2010, da Mads Christensen, Casper Peetz, Jørgen Krogh og Trine Fabienke etablerede en ØRC Facebook gruppe som afsæt for en festlig tursejlads til Malmø. Arrangementet kulminerede i 2015 med et kæmpe event og 545 glade sejlere til festen. Arrangørerne kastede håndklædet i 2016, men HS greb det i 2017 og lykkedes med en herlig, solbeskinnet tur over Sundet og en fin festlig eftermiddag, aften og nat i Malmø.

Inspirationen til ØRC er hentet hos den atlantiske storesøster ARC – ”Atlantic Rally for Cruisers”. Som bekendt kvalificerer en sejltur over Atlanten til at måtte vigte sig i røde bukser. Glem dem, for ØRC kvalificerer til at gå i grønne bukser – og alt muligt andet grønt!

Vi lader som om, at det også er kapsejlads, men du kan deltage i alt, der kan flyde. Den vigtigste præmie er til den bedst udklædte båd.

Hent sejladsbestemmelserne her (vedhæftet).

Tilmelding sker via

https://hellerupsejlklub.nemtilmeld.dk/14/

Du kan bedst finde ud af, hvad ØRC er, ved at melde dig ind i vores Facbook gruppe: ØRC Øresund Rally for Cruisers.


Har du lyst til at sejle Grundig Sailing Cup 9. - 10. juni

grundigj70

Der er nu kun 2 uger til næste J/70 Grundig Sailing Cup, som finder sted i Rungsted den 9.-10. juni.

NOR, info og tilmelding her: http://kdy.dk/grundigsailingcup/

Vi vil opfordre jer til – også af hensyn til stævnets planlægning – at tilmelde jer til årets andet stævne hurtigst muligt.

Som altid ved Grundig Sailing Cup stævnerne, så er der sejlermiddag lørdag aften med i stævnegebyret, for at styrke sammenhold og kammeratskab i klassen.

Få minutter fra havnen ligger konferencecentret Rungstedgaard med mulighed for overnatning: http://www.rungstedgaard.dk/da/home/Hotel og få kilometer syd for liggerHotel Marina Vedbæk https://www.hotelmarina.dk/da/

Hvis du og dit hold er interesseret i at deltage i dette stævne, så skriv til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.



Solen dansede for os på årets veloverståede pinsetur.

2018 05 20 171630 1

Sejlene var sat på 912, 913, Bodil, Stæren og Just Happy fra Skovshoved Havn da vi lørdag morgen med 16 mand stævnede ud, med kurs stik øst og Barsebäks gamle reaktorer som pejlemærke.

Efter en fin sejlads tværs over Sundet lagde vi til i Vikhök, en hyggelig lille havn med svensk Schlagermusik fra rækken af mondæne motorbåde, velplejet landsbyidyl og grøn udsigt fra den lokale gravhøj.

På turens største båd kunne alle samles til den obligatoriske G&T og tre skønne dage i godt selskab i land og til vands blev skudt for alvor i gang.

Nogle havde tid til afslapning, klargøring af sovepladser, badning eller en gåtur i området, mens madholdet formåede at stable en dejlig middag på benene, så vi snart med pinsesolen dansende i horisonten kunne smovse i grillet laks, bayrisk kartoffelsalat samt frugtsalat med gammeldags piskerispisket fløde.

Lørdag efter morgenbuffet på bådebroen, endnu en hurtig badetur og pakket og klar med nye besætninger gik det efter turskipper Torkils instruktioner godt 11 sømil nordpå. Vi fandt vej forbi Landskrona og endte efter nogle timer med let vind, lidt spilersejlads og bagende sol i Ålabodarna, endnu et hyggeligt gammelt fiskeleje på det skånske fastland.

Nogle var stadig lidt sejlergyngende et smut omkring slottet Örenäs i tysk Barokstil og havde vi haft cykler eller skøjter med, kunne man være kommet langt på den fine kystpromenade.

Dagens madhold havde holdt menuen hemmelig indtil det sidste og efter at der blev fundet et godt sted med grill og så meget sol og så lidt blæst som muligt, blev der gjort klar til veltilberedet mørbrad med salat og flute, samt et sortiment af pølser med tilbehør. Heldigvis havde iskiosken nået at lukke lige inden vi kom rigtigt i land, for det viste sig at menuen blev afrundet med figner og endnu en gang velpisket fløde og en ordentlige sjat rom som dessert.

Inden vi så os om blev det mandag og tid til at smøre den sidste madpakke og tage afsked. Nogle havde tid til endnu en lille gåtur inden vi stod ud af havnen og en masse dejlige oplevelser rigere, sejlede ud på en sidste hyggelig 14 sømils etappe hjem.

TAK og PÅ GENSYN til alle de skønne sejlere der deltog.


Medlemskort

Har du afhentet dit medlemskort?

Kom ud og nyd udsigten fra sejlklubbens terrasse og ved samme lejlighed afhent dit medlemskort, og hvis du ikke er her en onsdag i kontorets åbningstid kl.17:30 til 19:00 så se efter en fra bestyrelsen med nøgle til kontoret.


Havneindsejlingen

Lav vandstand ved molen i Hellerup!!!
Ved anløb med en dybgang på over en meter, anbefales det at sejle til den yderste grønne bøje før der sejles mod nord. Hele vandområdet fra fortet i nord og til Hellerup havn er over de sidste mange år, sandet til. Så - Sejler hold afstand til land og undgå buler.


Nøglebrikker

Nøglebrikker kan bestilles og købes på sejlklubbens kontor i åbningstiden onsdag kl. 17:30- 19:00 eller du kan bestille den ved at sende en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

Nøglebrikken opdateres ved at lægge den på opdateringsboksen i 5-10 sek. indtil den blinker grønt. Opdateringsboksen sidder til venstre for døren ind til sejlklubben.


Star mesterskab – flytning af både fra havnen

Billedresultat for star class

Hellerup Sejlklub afholder Star Distriktsmesterskabet den 8.-10. juni og i den forbindelse har havnefogeden adviseret flytning af klubbens både, og evt. flytning af privat ejet både.

Klubbens både vil være flyttet fra den 5. juni til den 11. juni - de store både vil i denne periode ligge i Skovshoved Havn og 606 vil ligge i Tuborg Havn.

Bådsmændene til klubbens både bedes koordinere flytning med Per Heegaard.


Spørg Bestyrelsen

Der afholdes igen Spørg Bestyrelsen, et arrangement uden dagsorden, men hvor medlemmer kan komme med spørgsmål og ris og ros til bestyrelsen.

Arrangementet finder sted den 26. juni



Er du nyhedsbrevets hjælper?

Nyhedsbrevet søger hjælp.

Vi søger hjælp fra 1-2 personer der kan hjælpe med at opsætte nyhedsbrevet i en fast skabelon. Du skal have erfaring med kodning.

Og der søges hjælp fra 2-3 personer til, at forfatte information og artikler om stort og småt i Hellerup Sejlklub.

Opgaven kræver ikke at man mødes flere gange pr. måned for at planlægge nyhedsbrevet, men blot at man afsætter lidt tid hjemme til at skrive.

Har du lyst til at hjælpe så send en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.



Calendar icon

Vigtige Datoer

8. - 10. juni: Distrektsmesterskab STAR
16. juni: Prøv noget Nyt i Hellerup Sejlklub
26. juni: Åbent bestyrelsesmøde efter aftenmatchen

 

color facebook 96 donate online icon color link 96 Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
facebook ungdoms-
fond
web email

Prøv Noget nyt 2018

Har du husket at sætte kryds i kalenderen d. 16. juni kl. 10:00-16:00?

Hellerup sejlklub afholder PRØV NOGET NYT som også er blevet annonceret i diverse facebookgrupper.
Du skal ikke gå glip af denne dag hvor klubbens medlemmer mødes på kryds og tværs, sammen med gæster som har lyst til at besøge sejlklubben. Det har hidtil været en stor succes, og der bliver også i år ”sat alle sejl til”, for at det skal blive et vellykket arrangement. Tilbuddet er også for klubbens medlemmer som kan prøve kræfter med andre sejldiscipliner, end det man plejer. Der vil være mulighed for at prøve Nordborg 26, Drabant 24, X-79, J70, 29ér, feva, 606, yngling og optimistjolle. Sejlturene varer ca. ½ time ad gangen, for at så mange som muligt kommer ud i bådene.
Dansk sejlunion udlåner venligst en del udstyr til dagen, således at man kan prøve kræfter med SUP, kajak og surfboard, dette sker fra stranden.
Med arrangementet drejer det sig om at få en god oplevelse på vandet, og klubben sørger også for sikkerheden, hvorfor der bemandes RIB/ Kegnæs joller, som holder vandvagt under arrangementet. Vi sætter en pavillon op på havnen, hvor interesserede henvender sig, når man vil ud at sejle. Vi vil stå med forskelligt informationsmateriale og registrere de som skal ud at sejle.
Du er meget velkommen til at invitere familie, gæster, venner og bekendte ned i HS, - måske de får interessen for sejlads, og oven i købet ønsker at blive medlem af sejlklubben.

Vi mangler stadig rigtig meget hjælp til både land og vand aktiviteter så er du kommet i tanke om at du gerne vil give en hjælpende hånd med arrangementet, retter du blot henvendelse til Mikkel Wium Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller Marie Dela Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Og ellers, så glæder vi os til at se dig på havnen!

GB ATTENTION SOLUTION logo volvonellemann PricewaterhouseCoopers Logo.svg