Juniorudvalg og Ungdomsudvalg

Organisering – to juniorudvalg

Hellerup Sejlklubs bestyrelse har nedsat to udvalg, der under juniorlederens ledelse er ansvarlig for klubbens juniorafdeling. 

Ungdomsudvalget består bl.a. af juniorlederen og medlemmer valgt af og blandt juniorerne. Ungdomsudvalget har til opgave at tilrettelægge aktiviteterne for juniorer i aldersgruppen ca. 15-25 år, der sejler Yngling og/eller J/70.

Juniorudvalget består bl.a. af juniorlederen og juniorkonsulenten samt medlemmer udpeget blandt forældre til juniorer i aldersgruppen 8-18 år, der sejler Optimist, Zoom8, Europajolle, Feva og/eller 29’er. Juniorudvalget har til opgave at tilrettelægge aktiviteterne for de unge sejlere i klubben, og i fornødent omfang og i samarbejde med Ungdomsudvalget at hjælpe sejlerne videre i andre jolle- og/eller bådtyper i rette tid.

Begge udvalg samarbejder i relevant omgang med klubbens øvrige udvalg, herunder især Talent- og Eliteudvalget og Sportsbådsudvalget.